Høns i haven

Det er vinter og hønsene går rundt i den snedækkede have. De skrutter sig lidt engang imellem og når vinden bliver kraftig søger de ly under mandens blå studie. Jeg fik lyst til at give dem lidt opmærksomhed i dag, da jeg selv er meget kuldskær og fik helt ondt af dem derude i sneen og blæsten, så jeg kastede en håndfuld hørfrø ud til dem. Da jeg så, hvor meget de nød dem, skyndte jeg mig ud i køkkenet og hentede en håndfuld rosiner. Høns er så pudsige, sjove og på mange måder højst uintelligente. Jeg sagde deres mad-lyd og kastede rosinerne ud til dem og de stod mere eller mindre helt stille og kiggede på mig, mens det regnede med rosiner ned over deres hoveder. Det var først, da jeg lukkede terassedøren, at de kiggede på jorden og opdagede alle de brune guldklumper, jeg netop havde overhældt dem med.

Høns i haven

 Jeg stod og kiggede på dem inde bag glasset i den varme stue. Der er noget ægte over høns, de er så ensporede og på deres egen måde helt ægte. Som de fleste dyr nu engang er. Dyr er godt for sjælen. Og økonomien. Og madspildet.